Karrebæk

Næstved Kommune giver Karrebæk Mølle til laug

Foto: Facebook

Tilbage i maj blev Karrebæk Møllelaug stiftet, og nu er kommunen klar til at forære dem Karrebæk Mølle.

Karrebæk Møllelaug skal ehverve, istandsætte og ikke mindst drive den fredede mølle, skriver Ugebladet Næstved.

Dog skal der udarbejdes en handleplan for renoveringen af møllen, og så skal Karrebæk Møllelaug være åbent for alle, der ønsker at være med.

Derudover skal møllen stadig fungere som sømærke, og kan derfor ikke videresælges. Kommunen kræver desuden, at møllen kan indgå i historieundervisning for skoleelever.

Næstved Kommune overtog Karrebæk Mølle i 1971, hvor den dengang gennemgik en renovering. Nu trænger møllen endnu engang til renovering, og det skal Karrebæk Møllelaug i gang med.

Efter byrådets behandling af sagen, skal overtagelsen af møllen ske hurtigst muligt.

Kommentarer