Næstved Kommune får lov at beholde LandFlex-ordning
Der er netop blevet besluttet i Movias Bestyrelse, at Næstved Kommune kan få lov at beholde den såkalde LandFlex-ordning til midten af 2018.
LandFlex-ordningen betyder, at borgere, der bor i landdistrikterne, hvor der er begrænset med kollektiv trafik, kan bestille en flextur. Det kan de fortsat efter beslutningen i Movias bestyrelse, skriver Sjællandske.
Det er vi meget tilfredse med. Vi håber også, at dem der bruger LandFlex er tilfredse. Vi var lidt bange for, at vores Flextur ville forsvinde helt, siger formand for Teknisk Udvalg, Søren Revsbæk (V), til Sjællandske.
Læs også: 3F langer ud efter Movia
Ordningen har været i Næstved Kommune i halvandet år, og tog over fra den tidligere Flextur-ordning, der blev indført i kommunen i august 2013.
Kommunen bruger 1,5 millioner kroner om året på LandFlex, og har en udgift på cirka 90-100 kroner per tur. I efteråret 2017 skal ordningen evalueres, og her håber Søren Revsbæk, at ordningen gøres permanent.
Kommentarer