Næstved By

Næstved Kommune bruger færrest penge pr skoleelev

Næstved Kommune er den kommune af 12 kommuner i Region Sjælland, som bruger færrest penge på folkeskolen målt pr. elev. Det viser de seneste tal fra Kommunernes Landsforening.. I Næstved “koster” en elev 71.318 kroner om året. 

Til sammenligning bruger Odsherred Kommune i den modsatte ende af skalaen 104.223 kroner årligt.

Hanne Dollerup, der er nyudnævnt direktør for skoleområdet i Næstved Kommune, forsikrer dog om, at det lave beløb ikke går ud over kvaliteten af undervisningen.

Til TV Øst siger hun:

– Vi har ikke haft flere penge at gøre med, så det er den ramme, vi har at drive skole for. Men vi formår at lave en god skole for de penge, vi har. Hvis man kigger på vores gennemsnitlige karakterer og trivselsundersøgelser, er det ikke sådan, at vi ligger og skraber bunden. Vi ligger faktisk rigtig fint. De faktorer betrygger også mig i, at vi driver en god butik.

I nedenstående tabel kan man se, hvor mange penge de 12 kommuner årligt bruger på en folkeskoleelev. KL’s tal er fra 2015 og inkluderer alle udgifter som specialundervisning og befordring.

Kommuner Udgifter pr. elev pr. år
Odsherred 104.223 kr.
Lolland 99.490 kr.
Ringsted 87.705
Kalundborg 85.004 kr.
Holbæk 83.918 kr.
Slagelse 83.905 kr.
Vordingborg 82.375 kr.
Guldborgsund 77.074 kr.
Sorø 76.953 kr.
Faxe 75.191 kr.
Stevns 72.389 kr.
Næstved 71.318 kr.

 

Kommentarer