Næstved-ko kåret som Miss Sjælland 2017
Lars Stenbek fra Lov ved Næstved har Sjællands kønneste Jersey-malkeko. Endda for andet år i træk. Et enigt dommerpanel på Roskilde Dyrskue kårede Lars Stenbeks 8-årige ko som vinder af Miss Sjælland 2017.
Koen fra Lov vandt over syv andre malkekøer – kåret på tværs af racer som deltagere ved årets dyrskue. Dommerne lagde i deres bedømmelse vægt på, hvilken ko der havde det ultimativt smukkeste udseende og den bedste udstråling, og her charmerede Lars Stenbeks ko sig altså ind i dommernes hjerter.
Kommentarer