Næstved kan søge EU-midler til bæredygtig byudvikling
Næstved Kommune kan ansøge om at få del i 56 millioner kroner i EU-medfinansiering til bæredygtig, grøn byudvikling.
EU har afsat 56 millioner kroner til et dansk regionalfondsprogam til bæredygtig, grøn byudvikling i danske byer, der har over 30.000 indbyggere. I alt er der ca. 72 mio. kr. til rådighed for bæredygtige, grønne initiativer i byer i perioden 2014-2020. Man kan downloade regionalfondsprogrammet (pdf)
Næstved er blandt de store og mellemstore byer i Danmark der i takt med urbaniseringen, der ifølge regionalfondsprogammet bør fokusere på at udvikle byerne som bæredygtige.
Hovedparten af midlerne skal anvendes til indsatser, der kan reducere energiforbruget i byer. En mindre del af midlerne skal medvirke til at øge andelen af innovative, små og mellemstore virksomheder i byområder. Kun kommuner med byer på mere 30.000 indbyggere kan søge tilskud.
Ansøgningsfristen er den 6. januar 2017, og ansøgninger kan udfyldes via Erhvervsstyrelsens hjemmeside.
Målgruppen er byer med over 30.000 indbyggere, og det gælder for eksempel de sjællandske byer Næstved, Helsingør, Hillerød, Roskilde, Køge, Slagelse, Greve, Taastrup og Hovedstadsområdet.
Kommentarer