Næstved kåret som Julens By 2017
Næstved kan nu glæde sig over at være kåret som Julens By 2017. Dommerkomiteen hos P4 Sjælland besluttede mandag at Næstved skulle have æren af at være den mest juleprægede by i hele stationens sendeområde
– Jeg kan ikke forestille mig at slutte 2017 på nogen bedre måde. Jeg er stolt og samtidig meget ydmyg over, at vi som by kan modtage denne anerkendelse. Dette er kun muligt på baggrund af, at mange borgere, kunder, erhvervsdrivende, unge som gamle har valgt at stemme på Næstved, vores by – Tillykke Tillykke, lyder det fra Citychef Lars Børsting.
– De sidste 2 år har vi arbejdet intenst på at skabe en hyggeligere juleby, da det har været en væsentlig del af vores 2020-strategi og dermed har haft en høj prioritet i det daglige arbejde.
Vi lykkedes pga. et stærkt samarbejde mellem Næstved Kommune og Næstved Cityforening, men også flere private aktører har en stor del af æren for, at vi kom i mål.
Tak til Grønnegades Kasserne og Hotel Vinhuset for i år at understøtte julelyset i Næstved og til Hotel Kirstine, som var de første, der hoppede med i 2016.
Dette er et skoleeksempel på, hvad vi kan udrette, når vi finder fælles ”fodslaw”. Dette gælder internt i vores egen lille forening, men sandeligt også sammen med Næstved Kommune og vores andre samarbejdspartnere. Vi bliver som by i stand til at se, hvad vi kan få ud af at stå sammen, at alle bidrager til et større fælles mål; At skabe den bedste handelsby på Sydsjælland, tilføjer Citychefen.
Kommentarer