Næstved Kommune er blandt 16 kommuner på landsplan, der endnu ikke har formået at oprette arbejdspladser for flygtninge i det såkaldte IGU-forløb, som regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne sidste år søsatte med trepartsaftalen.

Ordningen kaldes Integrationsgrunduddannelsen, og ideen er, at private og offentlige arbejdsgivere skal kunne ansætte flygtninge til en lavere løn i et særligt forløb

Integrationsgrunduddannelsen skal med den lavere løn få flere flygtninge i arbejde og sideløbende lade dem modtage undervisning. Efter et år er der oprettet 772 IGU-forløb, og de fordeler sig geografisk skævt.

16 af landets 98 kommuner – og heriblandt altså Næstved – har således ikke oprettet et eneste forløb. 31 kommuner har kun oprettet et, to eller tre IGU-forløb.

Til gengæld indtager Københavns Kommune en førerposition med 86 forløb efterfulgt af 70 forløb i Odense Kommune og 39 i Jammerbugt Kommune.

Ordningen har fået en langsom start, medgiver chefkonsulent Berit Toft Fihl fra Dansk Arbejdsgiverforening:

– Men når man kigger ud over IGU-landkortet, er der mange kommuner, der har vist, at det er et rigtig godt redskab til at få flygtninge i arbejde. Så der er ingen gode grunde til at overse eller ignorere ordningen, som nogle kommuner gør.

Der er både store og små kommuner blandt de 16, der endnu ikke har oprettet et eneste IGU-forløb.

De fordeler sig også over det meste af landet. Ud over Næstved drejer det sig om Herning, Billund, Dragør, Gentofte, Haderslev, Holstebro, Ishøj, Langeland, Læsø, Norddjurs, Odder, Rødovre, Samsø, Solrød og Vallensbæk.

– Der er ikke nogen tegn på, at nogle kommuner ikke skulle kunne bruge det her nye redskab, siger Berit Toft Fihl.

IGU er en treårig forsøgsordning rettet mod flygtninge og familiesammenførte under 40 år. Den kombinerer en toårig lønnet virksomhedspraktik med 20 ugers undervisning.

Kommunernes Landsforening, KL, har forsikret, at man undersøger, hvorfor nogle kommuner slet ikke – eller kun i begrænset omfang – udnytter ordningen. En del af ansvaret ligger hos arbejdsgiverne, lyder det.

Det medgiver Dansk Arbejdsgiverforening. Men det er kommunerne, der har den daglige kontakt til flygtningene, og det er især i jobcentrene, udviklingen sker, lyder argumentet.

– Man kunne jo tage knoglen og ringe til de kommuner, der er lykkedes med det. Man kunne også sætte sig konkrete mål for, hvor mange IGU-forløb, man vil oprette, siger Berit Toft Fihl.