Næstved Flisecenter kampklar til DM i Skills 2020
Om blot en lille uge er der DM i Skills i Bella Center, hvor et helt hold på cirka 300 unge fra erhvervsuddannelserne dyster om at blive Danmarks bedste indenfor deres fag – Næstved Flisecenter er hovedsponsor for flisemurerne og glæder sig til at heppe fra sidelinjen, når de unge går i kamp. En ting er sikkert, det bliver et par svedige og nervepirrende dage.
Når konkurrencerne sætter i gang den 16.-18. januar i Bella Center i København følges de tæt af Næstved Flisecenter, der ivrigt støtter op om ikke bare arrangementet men især de talentfulde flisemurer, som flisecentret er hovedsponsor for.
Som et af Danmarks ældste og mest velrenommerede flisecentre er det med stor interesse, at DM i Skills 2020 sætter i gang – støtten som hovedsponsor sker naturligt for flisecentret, der gerne vil være med til at motivere til de stærke håndværksmæssige traditioner i faget og opmuntre de unge til at gå ind i branchen med en lyst til at opretholde høje standarder og hele tiden udfordre og forbedre faget.
Høj faglighed og stor kompetence
Projektchef i Næstved Flisecenter, Ronni Nielsen, har i disse dage været på visit i flisemurernes træningslejr i EUC Nord i Hjørring, hvor han danner sig et indtryk af finalisterne, og han er meget begejstret for det, han ser:
– Vi har at gøre med en række enormt dygtige unge mennesker, og det er tydeligt, at de kan deres fag og kender det godt. Det er dejligt at se, hvordan så mange kompetent unge har lyst til at dygtiggøre sig indenfor faget og udforske det, siger han og forsætter:
– Vi ser frem et par spændende dage her den 16.-18. januar i Bella Center, hvor vi er med hele vejen i processen. Vi glæder os til at se dem alle i aktion og støtte op om dem. Vi er vældig glade for at have sponsoratet på flisemurerne, fordi det er enormt vigtigt at støtte op om den faglige fremtid i Danmark.
Når vinderne fra DM i Skills i det tidlige efterår den 16.-20. september drager til EuroSkills i Graz, Østrig for at dyste mod andre unge fra hele Europa, bliver det også med Næstved Flisecenter på sidelinjen, da de også er sponsor til dette arrangement – de er lige nu er i gang med at arrangere en tur til Graz for et udvalg af murermestre, der på den måde kan følge den danske deltagelse tæt.
Finalisterne er:
1.
Kenny Bech Bruun fra Rybners i Esbjerg. Han kommer fra Årre og står i lære hos Axel Poulsen A/S Børge Jakobsen & Søn.
2.
Alexander Bo Liedecke fra EUC Sjælland NEXT UDDANNELSE. Han er fra Haslev og står i lære hos Børge Jakobsen & Søn A/S i Næstved.
3.
Thomas Hoe Lorentzen, der er i lære hos G.C. Petersen Murermester ApS. Thomas er fra Dragør og går i skole i København.
4.
Tobias Bøggild fra EUC NORD. Han kommer fra Hjørring og står i lære hos Murerfirma Nicolaj Nielsen ApS.
5.
Carlo Sigfred Agerskov fra Aarhus Tech og bor i Ry. Carlo står i lære hos Brdr. Thybo A/S.
6.
Victor Christian Bundgaard Jensen, der kommer fra TechCollage og bor i Dronninglund, og så står han i lære hos Mt Højgaard A/S.
Ønsker I flere informationer, så kontakt gerne Martin Jensen på mail: mj@fliser.dk eller telefon 60 15 05 25.
Kommentarer