Næstved By

Næstved-firma snupper Femern-kontrakt foran store anlægsentreprenører

Entreprenørfirmaet Holbøll A/S fra Næstved, der har omkring 100 ansatte, er blevet tildelt en anlægskontrakt på den kommende byggeplads til Femern-tunnelen ved Rødbyhavn på Lolland.

Det oplyser bygherren Femern A/S i en pressemeddelelse.

– Vi er glade og stolte over at have vundet opgaven. At arbejde med et kæmpe projekt som Femern-forbindelsen er noget helt særligt, og vi glæder os til at komme i gang, lyder det fra Carl-Ole Holbøll, adm. direktør i Holbøll A/S.

Fire andre entreprenører var prækvalificeret, herunder to af landets største anlægsentreprenører M.J. Eriksson A/S og Per Aarsleff A/S. Indbudt var også entreprenør Jens H Hansen ApS fra Sydsjælland og MSE Entreprise A/S fra Falster. Arbejdet planlægges at begynde i slutning af april 2019.

Holbøll får til opgave at omlægge hovedkanalen, som afvander det lavtliggende område, så vandet ledes til den nye Strandholm Pumpestation, hvorefter den eksisterende pumpestation kan tages ud af drift.

Kontrakten indeholder derudover jord, afvandings- og belægningsarbejde på godt 2,1 km stier omkring den kommende byggeplads, hvor der blandt andet skal produceres tunnelelementer til Femern-tunnelen.

– Der er tale om en relativ stor opgave, som er med til at sikre, at byggepladsen er klar til tunnelproduktionen. De nye cykelstier og veje rundt om byggepladsen sikrer, at det fortsat bliver let for både cyklister og bilister at komme rundt i området, mens vi bygger verdens længste sænketunnel, fortæller Henrik Schjøler Dahl, design manager i Femern A/S.

”Vi er glade og stolte over at have vundet opgaven. At arbejde med et kæmpe projekt som Femern-forbindelsen er noget helt særligt, og vi glæder os til at komme i gang”, siger Carl-Ole Holbøll, adm. direktør i Holbøll A/S i pressemeddelelsen.

Arbejdet planlægges at begynde i slutning af april 2019.

I øjeblikket forbereder Femern A/S byggepladsen til tunnel-byggeriet, der ventes at skabe flere tusinde arbejdspladser i anlægsfasen.

Forud for byggeriet skal området undersøges af arkæologer fra Museum Lolland-Falster, og samtidigt etableres der blandt andet adgangsveje, stier og forsyningsledninger til el, vand- og kloak.

Femern A/S har valgt at udbyde de forberedende arbejder i en lang række mindre entrepriser, hvilket bl.a. giver mindre og lokale entreprenører mulighed for at byde på arbejderne.

Opgaven er et led i den aftale, forligspartierne bag Femern-forbindelsen indgik i foråret 2018. Her besluttede den politiske forligskreds bag Femern-forbindelsen at fremrykke forberedende anlægsaktiviteter for godt 400 millioner kroner inden for det samlede anlægsbudget på 52,6 mia. kroner.

Holbøll A/S​.

Lov Enghavevej 26​

4700 Næstved

 

Kommentarer