Næstved får 110 mio. kr. mere om året i ny udligningsreform
En mere retfærdig fordeling, en mere enkel fordeling, en udligning som retter op på skævhederne i Danmark og giver tryghed og bedre muligeder for velfærd. Altså bedre balance i Danmark.
Sådan har det netop lydt på et pressemøde fra Christiansborg. Her er partierne S-regeringen, Venstre, Radikale Venstre, SF og Alternativet, netop blevet enig om, hvordan pengene skal fordeles i Danmark. Det oplyser Næstved Kommune på deres Facebook side.
Og de ny beregninger betyder, at vi i Næstved Kommune kan se frem til yderligere 110 mio kr. fra næste år.
– Det nye forlig på Christiansborg betyder, at vi her i Næstved Kommune kan sikre vores serviceniveau. Det betyder rigtigt meget, at vi ikke skal til at skære i service til borgerne, fordi vi nu får et tilskud, som er retfærdigt, når man ser ud over hele Danmark. Når vi i byrådet skal lægge næste års budget, kan det måske give ekstra muligheder, fortæller Carsten Rasmussen.
Kommentarer