Næstved By

Næstved Erhverv søger ny erhvervskonsulent  

Tænker du digitalt? Har du erfaring i at vejlede virksomheder og iværksættere?

Føler du dig godt hjemme i erhvervsfremmesystemets mange tilbud? Og har du oven i købet særlig viden om udviklingsmulighederne i detailhandlen?

Måske er det dig eller en, du kender?

Vi søger en erhvervskonsulent, som med kreativitet, handlekraft og en solid faglig rygsæk vil tage stærkt ejerskab til vores fælles opgave med at skabe lokale arbejdspladser og et godt erhvervsklima til gavn for borgere og virksomheder i Næstved kommune.

Som erhvervskonsulent i Næstved Erhverv skal du gennem opsøgende vejledning hjælpe iværksættere og virksomheder med at udvikle deres forretning og skabe arbejdspladser. Det foregår ved at sparre med virksomheder på alle niveauer og skaffe dem den hjælp, de har brug for, enten hos os selv, hos private rådgivere, hos kommunen eller i det offentlige erhvervsfremmesystem.

Stillingen har et særligt fokus på forretningsudvikling i detailhandlen, da udviklingen af butikkerne og styrkelsen af Næstveds regionale styrkeposition som handelsby er et særligt indsatsområde for os.Ansøgningsfrist 17. august 2018. Tiltrædelse 1. oktober 2018 eller før.

Vil du vide mere om stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte direktør i Næstved Erhverv, Rasmus Holst-Sørensen, på telefon: 55 88 52 51 eller mail: rhs@naestvederhverv.dk

Kommentarer