Næstved By

Lokale erhvervsfolk danner aktionsgruppe for ny motorvej

En samling erhvervsfolk fra Næstved har taget initiativ til en aktionsgruppe og har oprettet en Facebookgruppe for at lægge pres på Folketingets medlemmer i forbindelse med ønsket om en ny motorvej mellem Næstved og Rønnede.

Ved at melde sig ind i Facebookgruppen er man med til at støtte op om at gøre opmærksom på behovet for motorvejen.

I januar indsendte virksomheder og borgere fra Næstved et så stort antal høringssvar til VVM-undersøgelsen for den nye motorvej mellem Rønnede og Næstved, at Vejdirektoratet  ifølge erhvervsfolkene fra Næstved Erhverv var ved at falde bagover. De første 350 mio. kroner er afsat, men i løbet af sommeren så det ud til, at trafikminister Ole Birk Olesen pludselig havde “glemt” Næstved i sin liste over prioriterede motorveje.

– Trafikminister Ole Birk Olesen har senere trukket lidt i land, men det viser bare, at vi alle sammen skal blive ved at stå sammen og vise Christiansborg, at lige præcis dette stykke motorvej ikke får lov at blive “glemt”, påpeger initiativtagerne fra Næstved Erhverv.

Facebook-gruppen kan findes her.

Kommentarer