Næstved-elever bedst i entreprenørskab
Ved regionsfinalen i DM i entreprenørskab den 9. maj gik det rigtigt godt for Erhvervsakademi Sjælland EASJ fra Næstved, der endte med at vinde to kategorier ud af fire.
Dagens samlede vinder på tværs af kategorierne blev HEXIO fra Datamatiker i Næstved. Hexio har lavet et Artefacto, et sagsstyringssystem udviklet til konserveringscentre. Systemet assisterer med at holde styr på sager, arbejdsopgaver, kunder og dokumentation. Det er i dag opgaver, som er meget tidskrævende. Fremover kan konservatorerne derfor koncentrere sig om at bevare Danmarks kulturarv, mens Artefacto klarer hele sagsstyringen.
Artefacto har allerede den første betalende kunde og systemet fik meget positiv opmærksomhed fra en af dommerne fra Microsoft, da det bygger på den nyeste teknologi og allerede er klar på fire sprog med mulighed for at udbyde det på endnu flere sprog. Således ser Hexio ud over Danmarks grænser og har allerede planlagt at deltage på en messe, hvor de skal nå kunder i resten af Norden.
Kommentarer