Fuglebjerg

Næstved Byråd godkender byggeri af familieboliger i Fuglebjerg

Tirsdag aften godkendte byrådet byggeriet af 20 helt nye familieboliger i Fuglebjerg, som placeres ved Dalsgårdsvej 75 i Fuglebjerg.

Fuglebjerg Selvejende Byggevirksomhed (FSB) kan nu komme i gang med byggeriet af de nye efterspurgte familieboliger i Fuglebjerg efter Næstved Byråd godkendte byggeriet tirsdag aften den 21. februar. Det skriver Sjællandske.

Tidligere har økonomiudvalget godkendt at give tilsagn om lånegaranti på cirka 10 millioner kroner til byggeriet, og nu er planerne altså blevet godkendt. Mange står på venteliste, så der bliver rift om de nye familieboliger, som forventes at stå færdige omkring april 2018.

Læs også: Nye familieboliger på vej i Fuglebjerg

Selvom der er plads til 30 boliger på grunden, ønsker boligselskabet i øjeblikket at opføre 20 boliger. De bliver alle i et plan fordelt på seksten 3-rums boliger på cirka 80 kvadratmeter og fire 4-rums boliger på cirka 95 kvadratmeter.

Den månedlige husleje for en bolig på cirka 80 kvadratmeter forventes at blive 5.277 kroner og 6.267 kroner for en bolig på cirka 95 kvadratmeter.

Der er afsat 30 millioner kroner til projektet, som nu sendes i udbud.

Kommentarer