Næstved Byorkester gav et brag af en nytårskoncert i Ny Ridehus
Næstved Byorkester var i dag klar med deres version af en orkesternytårskoncert.
Skrevet af Birgitte Grejsen Møs. Redaktør.
Næstved Byorkester spillede i dag for ca. 400 gæster i Ny Ridehus på Grønnegades Kaserne.
Byorkestret stammer oprindeligt fra Fensmark, men da der ikke var plads til dem længere på Glaskroen kom dette for øre hos Næstveds tidl. Borgmester Henning Jensen. Han kunne godt tænke sig et byorkester.
Det blev grundstenen til foreningen Urania, som i dag tæller Næstved Byorkester, URANIA’s Glasorkester, Fanfaregruppen (de lange glastrompeter). URANIA Tyrolerne og endelig URANIA’s Big Band.
Orkestret, der i dag talte 50 medlemmer spillede og underholdte de ca. 400 gæster.
I år var det en koncert med Kristjan Berger som dirigent og violinist Andreas Birk (også kendt fra Sømændene) som solist.
Traditionen tro blev der også uddelt en talentpris.
Den gik i år til Simon Duscher Jepsen fra Musik- og Kulturskolen. Med udnævnelsen fulgte en check pålydende 3000.- kr. sponseret af Sparekassen Sjælland.
Kommentarer