Samfund

Næstformand bliver formand i Holsted Kirke

Se billedserie

Holsted Kirke har fået ny menighedsrådsformand. Fra den 14. december er næsteformand Evals Gruevski blevet valgt som formand. Den tidligere formand Lene Grønborg valgte at trække sig for at give plads til yngre kræfter.

– Det er ikke så dramatisk. Til næste rådsmøde skal vi også have valgt en ny næstformand, da den plads nu er blevet ledig. Ellers fortsætter Rådet med de samme personer i udvalgene. Kirken er kommet ind i en foryngelsesproces, hvilket er dejligt”, siger den nye formand Evals Gruevski, og han fortsætter, – Det er dejligt, at mange unge har fundet vej til kirken. Derfor fortsætter kirken med at afholde mange arrangementer i det nye år, der er til glæde for de fleste.

Holsted Kirke tilbyder en lang række aktiviteter for børn og voksne i alle aldre. Derfor fortsætter ”Syng Dansk”- arrangementerne, Børnekoret, spagettigudstjenesterne som hidtil.

– Med mig som formand vil jeg stå for fornyelse og forandring. Kirken skal give plads til alle. Noget af det første, jeg som formand vil kaste mig ud i, er Julehjælpen. Det er frygteligt, at så mange har brug for hjælp og støtte, når julen står for døren. I vores samfund burde alle have en dejlig og glad jul, men ikke alle har råd, siger Evals Gruevski.

Holsted Kirke står igen i år for at dele julekurve ud til folk, der er samlet ind i sognet. Det er sognets menighedspleje, der har stået for det praktiske.

– Det er med til at hjælpe de dårligst stillede i kommunen med lidt julemad og legetøj til at klare sig igennem julen. Forhåbentligt kan det give mennesker med økonomiske problemer en lille håndsrækning op mod jul, slutter den nye menighedsrådsformand Evals Gruevski.

Kommentarer