Næstved By

Når lyset brænder ud

På en dag hvor Facebook flyder over med budskaber om frihed og fejringen af Danmarks befrielse har jeg også et par ord at tilføje.

Skrevet af: Nick Rehmeier Jensen, Næstformand Radikale Venstre i Næstved Kommune.

 

Det er efterhånden kun de ældste generationer, der kan mindes aftenen i aften for 73 år siden, hvor det fra BBC’s studier i London blev annonceret at tyskerne havde overgivet sig og Danmark atter var frit.

Der er ikke mange førstehåndsvidner tilbage fra krigen og dermed ikke mange til at huske hvad det betyder når man får frataget rettigheder og friheder. Jeg er faktisk ret overbevist om, at vores fælles nationale hukommelse står voldsom svækket når det kommer til at huske på hvad danskerne var udsat for under besættelsen.

Det slår mig, at vi på de 73 år, der er gået selv er gået fra at være besat til at være besættere. Med Ghetto-udspil og Burkaforbud tager vi basale rettigheder fra en monoritet. Hjem rives ned, dobbeltstraffe hvis du bor i særlige områder, og fjernelse af retten til at bære den beklædning man ønsker, alt med formålet at chikanere vores muslimske mindretal.

Hvor stopper det og hvem siger stop?

Sæt endelig lys i jeres vinduer, men tænk over hvad lyset betyder for jer og på hvordan vi får det til at skinne hver dag og for alle.

Kommentarer