Næstved By

My Heaven nedlægger børnetøjsafdelingen

Marlene Pedersen stopper sin børne/pige afdeling for at få endnu mere plads til sin tøjbutik til kvinder.

Marlene Pedersen, indehaver af My Heaven i Ringstedgade, stopper med salg af børne-/pigetøj.

– Mit fokus er på voksenafdelingen, og jeg føler ikke, at jeg har tid nok til pigetøjet fra str. 6-16 år. Så jeg har besluttet at give mærkerne videre til dem, der er gode til kun at forhandle børnetøj her i byen, fortæller Marlene.

Læs også: CITY NIGHT: My Heaven i Ringstedgade fejrer 5-års fødselsdag

My Heaven åbnede i Ringstedgade for lidt over 5 år siden, og det har været med stor succes.

– Med en webshop og butikken ved siden af ved jeg godt, hvad døgnets 24 timer skal gå til.

– Så det er en god beslutning, jeg har taget, og jeg glæder mig til at få mere plads til alle de skønne forårsting, der meget snart begynder at komme hjem til butikken.

– De af mine kunder, som er fan af “The New” og “Petit by Sofie Schnoor”, kommer ikke til at ledes forgæves i Næstved. Heidi, som er indehaver af “Albert og Carla” i Torvestræde, overtager nemlig forhandlingen af disse to mærker, afslutter Marlene.

Der vil være – 25 % på pigetøjet str. 6-16 fra nu og frem til den 2. januar. Ligeledes kan julegaver byttes frem til denne dato.

 

Kommentarer