Næstved By

Musikforedrag om Bob Dylan torsdag aften

Næstved: Næstved Bibliotek byder på gensyn med foredragsholder og musiker Thomas Ulrik Larsen.

Torsdag den 20. oktober fra klokken 19 til cirka 21 vil foredragsholder og musiker Thomas Ulrik Larsen holde musikforedrag om legenden og nobelprismodtageren Bob Dylan, hvis værker strækker sig over mere end 50 år. Det foregår på Næstved Bibliotek på Kvægtorvet.

Bob Dylan tildelt Nobelprisen i litteratur

Årets Nobelpris i litteratur går i år til atypisk og overraskende modtager, nemlig den amerikanske sangskriver og sanger Bob Dylan.

– Han skaber nye poetiske udtryk i den rige amerikanske sangtradition, var begrundelsen for at tildele ham prisen.

Bob Dylan tilhører en meget lille gruppe af kunstnere, som var med til at revolutionere musikken og ungdomskulturen i 60’erne, og som stadig udvikler sit værk. Dylans indflydelse rækker langt ud over musikken, og han er en uskolet intellektuel. Igen og igen har han knust sine fans billede af ham og søgt nye veje og muligheder.

75-årige Bob Dylan har solgt over 100 millioner plader og derudover udgivet en lang række bøger med blandt andet sine sangtekster og malerier.

Thomas Ulrik Larsens Dylan-foredrag har fokus på ’Bob den Brede’ og nogle af de mange U-vendinger, Dylan har taget: Folkemusikken, der gik elektrisk i midten af 60’erne. Autoritetskritikeren, der blev kristen. Bohemen, der satte gang i Farm Aid i 80’erne.

Der opkræves 50 kroner i entré.

bob_dylan_

Kommentarer