Multiresistente bakterier på julebordet
Gris til jul er også multiresistente bakterier på julebordet. En international rapport viser, at smitten med de resistente bakterier er i hele verdens køledisk. På sigt vil det føre til flere dødsfald end kræft. I Danmark afslører de seneste stikprøver, at der er bakterier i medisteren og svinekammen hver anden gang, der handles ikke-økologisk kød i de danske supermarkeder.
Det er skræmmende og helt uforståeligt, mener dyrevelfærdsorganisation.
En ny international rapport fra World Animal Protection viser, at svinekødet i supermarkedernes kølemontre er smittet med bakterier, der er en voksende trussel mod menneskers helbred. Den netop offentliggjort rapport dokumenterer, at de multiresistente bakterier er med i indkøbsposen, uanset om du køber ind i Brasilien, Thailand eller Spanien. I Thailand er der så godt som garanti for, at supermarkedernes svinekød er smittet med bakterier, der i værste tilfælde fører til dødsfald.
Det internationale perspektiv er skræmmende, men det er det danske faktisk også. I 2017 fandt Fødevarestyrelsen den multiresistente stafylokok MRSA i 48 procent af det ikke-økologiske svinekød. Myndighedernes svar på den skræmmende melding var kort og godt: “Intet tyder på, at man bliver syg af at tilberede eller spise kød med MRSA”. Derfor lyder de danske myndighederns anbefalinger, at forbrugerne værner om køkkenhygiejnen.
– Men smitten kan spredes fra dyr til mennesker og mellem mennesker på alle mulige måder. I den sammenhæng er køkkenhygiejne af mindre betydning. Det reelle problem er, at grisestalden er et trækpapir for MRSA, og at Danmark bidrager til problemet på verdensplan, fordi vi har en omfattende eksport af grise, siger Johanne Gabel, kampagneansvarlig i World Animal Protection Danmark.
Farligere end kræft
Mens du læser dette, vil 13 personer dø af uhelbredelige infektioner med multiresistente bakterier. I dag dør 700.000 mennesker på verdensplan af følgerne af bakterier, der ikke kan behandles. I 2050 er det tal anslået til at være 10 millioner mennesker, eller to millioner flere end det forventede antal af dødsfald som følge af kræft. Det fremgår af den seneste rapport fra DANMAP, der opgør antibiotikaforbrug og resistente bakterier i Danmark.
– Det er ubegribeligt og faktisk tragisk, at de danske myndigheder ikke for længst har sat målrettet ind over for problemer, når vi nu ved, at løsningen findes. Det er tragisk, fordi mennesker dør af uhelbredelige infektioner med multiresistente bakterier. Det er ubegribeligt, fordi løsningen er lige for, siger Johanne Gabel.
God køkkenhygiejne redder ikke verden
I 2017 eksporterede Danmark to millioner ton grisekød og 14 millioner levende grise. Ved Fødevarestyrelsens undersøgelse (2017) af levende slagtegrise var der MRSA i 88 procent af slagtegrisene. Vi eksporterer altså i stor stil multiresistente bakterier til hele kloden. Hvis bare køkkenhygiejnen er i top.
– Er det så den melding, vi skal skrive på pakkerne med grisekød, som Danmark sælger til resten af verden? God køkkenhygiejne stopper ikke spredningen af de bakterier, der truer vores svageste: de spæde, de ældste, de syge, de nyligt opererede. Hverken i Danmark eller i resten af verden, lyder det fra kampagneansvarlig i World Animal Protection Danmark, Johanne Gabel.
Løsningen er i grisestalden
Når pattegrisene efter tre og højst fire uger bliver taget fra soens mælk, er deres immunforsvar og maver på ingen måde i stand til at klare sig selv. Ifølge DCA, Nationalt center for fødevarer og jordbrug ved Aarhus Universitet, bliver en konventionel fravænningsgris behandlet fem gange med antibiotika fra fravænning til den er 12 uger, primært på grund af diarré. Konventionelle pattegrise får sammenlagt 20 gange mere antibiotika end økologiske grise.
– Problemet er og bliver i alt væsentligt den alt for tidlige fravænning af pattegrise i de konventionelle grisestalde. Men samtidig er det jo netop løsningen på problemet med multiresistente bakterier. I økologiske grisestalde har pattegrisene fire uger mere med soen. De fire uger kan være forskellen på sygdom og helbredelse for mennesker i hele verden. Kan vi være det bekendt?, spørger Johanne Gabel, kampagneansvarlig i World Animal Protection Danmark.
FAKTA: Nabolandene har sagt nej
Vores nabolande har sagt nej til multiresistente bakterier. I Sverige er antibiotikaforbruget en brøkdel af det danske. Tilbage i 1986 forbød Sverige som det første land i verden antibiotika som vækstfremmer til grise. Samtidig blev dyrevelfærden i staldene forbedret, blandt andet må pattegrisene tidligst tages fra soen efter fire uger. Desuden skal pattegrisene holdes i samme kuld og flyttes sammen. I praksis sker fravænningen af størstedelen af de svenske pattegrise i dag derfor først efter 35 dage, altså fem uger. Såvel i Sverige som i Norge er antibiotikaforbruget til grise markant lavere end i Danmark, henholdsvis 26 procent og 7 procent af det danske. Importen af dansk svinekød til Sverige faldt med 13 procent fra 2016 til 2017.
Kommentarer