Motorvejs-lovestorm fra borgere og erhvervsliv i Næstved
Erhvervsliv og borgere i Næstved sendte en sand motorvejs-lovestorm til Vejdirektoratet i forbindelse med høringperioden for motorvejen mellem Rønnede og Næstved. Sjældent set i det omgang, lyder det fra Vejdirektoratet.
Under høringsperioden opfordrede Næstved Kommune og Næstved Erhverv lokale borgere og virksomheder til at sende høringssvar ind til Vejdirektoratet, og det har givet en sjælden oplevelse af opbakning til projektet hos Vejdirektoratet.
Næstved Erhverv og Næstved Kommune medvirkede til stort antal høringssvar
– Samlet set har vi fået 473 høringssvar, det er over 500 sider høringssvar og langt størstedelen er positive overfor projektet, fortæller Projektchef i Vejdirektoratet, Ulrik Larsen til Næstved Netavis:
– Vi kunne se at lige før jul og op til høringsperiodens afslutning, der var Næstved Erhverv og Kommunen ude med anbefalinger til at indsende høringssvar, og det har jo nok aktiveret en del, fortæller Ulrik Larsen, der betegner den positive storm for en sjælden oplevelse.
– En del er høringssvarene er støtteerklæringer til projektet, hvilket ikke er noget, vi oplever så tit – i hvert fald ikke i det omfang, fortæller projektchefen.
Virksomheder og borgere lokalt i Næstved bakker op om motorvejen.
– Hovedbudskabet fra de mange tilkendegivelser er at det kun kan gå for langsomt, at den vil gøre det nemmere at drive virksomhed i Næstved, fordi det vil være nemmere at tiltrække arbejdskraft og få varer til og fra Næstved, opsummerer Projektchef, Ulrik Larsen.
– De der er imod er delt i tre grupper. Nogen der ikke mener at motorvejen er nødvendig, dem der er bekymret for naturen, og så er der en andel, der foreslår en helt anden rute, forklarer Ulrik Larsen.
En fordel for motorvejsprojektet med massiv opbakning
Er det en fordel eller en ulempe med sådan en motorvejs-lovestorm?
– ja, man kan ihvertfald sige at det store antal positive tilkendegivelser jo i sidste ende lander på ministerens bord, forklarer Projektchef Ulrik Larsen.
– Vi samler alle høringssvar og på blandt andet den baggrund laver vi en rapport med en anbefaling til ministeren, og de mange positive anbefalinger af motorvejen er en del af den rapport, så ministeren og de politikere han skal forhandle med vil få at se hvilken opbakning og betydning en motorvej mellem Rønnede og Næstved har, fortæller Ulrik Larsen til Næstved Netavis.
Den store positive andel af høringssvar kommer ikke kun lokalt fra Næstved. Der er også virksomheder fra København, der har indsendt høringssvar. Deres anbefaling går ifølge Ulrik Larsen også på at få etableret motorvejen snarest muligt, så deres medarbejdere med bopæl i Næstved kan komme nemmere til og fra arbejde i København.
Vejdirektoratet offentligører i løbet af denne uge samtlige 500 sider høringssvar på deres hjemmeside, og i løbet af et par måneder sendes den endelige rapport videre til ministeriet.
Kommentarer