Motorcyklist kvæstet

Natten til torsdag blev en mandlig motorcyklist kvæstet efter han blev påkørt ved motorvejsaf- og tilkørslen til Sydmotorvejen ved Præstø Landevej og Næstved Landevej.
En bilist kørte frem for ubetinget vigepligt og ramte motorcyklisten, der kom slemt til skade.
Motorcyklisten blev fløjet med helikopter til Rigshospitalet.
Bilisten var en 25-årig mand, motorcyklistens identitet ønsker politiet endnu ikke udtale sig om, da hans pårørende endnu ikke er underrettet.
Klokken 03.55 modtog politiet anmeldelsen. Politiet spærrede motorvejsafkørslen et par timer, mens de og teknikere arbejdede på stedet.
Kommentarer