Mor kastede Playstation i hovedet på 10-årig søn
En 39-årig kvinde er ved Retten i Næstved blevet idømt 60 dages betinget fængsel efter at have kastet en Playstation i hovedet på sin søn.
Den 19. juli 2016 kastede en 39-årig kvinde en Playstation i hovedet på sin 10-årige søn. Derudover slog hun drengen i panden, på armen og i maven og havde desuden spyttet drengen flere gange i hovedet.
Drengen var på det tidspunkt, og er det stadig, frivilligt anbragt i plejefamilie, da moderen har psykiske problemer og blandt andet lider af angst, ADHD og PTSD. Dette tilsammen gør, at hun ikke kan tage vare på sin søn.
Episoden skete under et samkvem med moderen, som foregik uden opsyn. Plejemoderen opdagede volden, og meldte derefter den 39-årige kvinde til politiet.
Plejemoderen var derfor også indkaldt som vidne i sagen.
Den 39-årige kvinde modtog dommen.
Kommentarer