Erhverv

Møde om Storstrømsbroen og Næstved Kommunes anlægsbudget 2018

Næstved Kommune, Næstved Erhvervsforening og Næstved Erhverv inviterer alle virksomheder i bygge- og anlægsbranchen til et møde med gennemgang af Næstved Kommunes anlægsbudget for 2018 og en orientering om mulige underleverancer vedr. det kommende byggeri af den nye Storstrømsbro. 

Om kort tid udpeges hovedentreprenøren for den nye Storstrømsbro, og i 2018 starter byggeriet, der efter indvielsen i 2022 vil give vores infrastruktur et løft. I anlægsfasen vil byggeriet til 4 mia. kr. kaste en lang række underleverancer og afledte opgaver af sig.

På stormødet tirsdag den 7. november vil deltagerne kunne få indsigt i brobyggeriet, opgraderingen af Ringsted-Femern-Banen, Næstved Kommunes anlægsbudget for 2018 og kommunens indkøbspolitik for håndværkerarbejde.

Der vil være mulighed for spørgsmål og diskussion med oplægsholderne, og arrangørerne er vært for en sandwich og forfriskning.

Kommentarer