Næstved By

Møde om politisk ultimatum i arena-bestyrelse onsdag

Arena Næstved

Bestyrelsen i Arena Næstved vil som følge af det stillede ultimatum fra politikerne i Næstved Kommune indlede et møde, hvor de skal forholde sig til, hvorvidt de vil gå af eller ej.

Onsdag den 7. december klokken 16.00 indleder bestyrelsen i Arena Næstved et møde vedrørende det stillede ultimatum fra politikerne i Næstved Kommune, skriver TV ØST.

– Der er tale om en selvejende institution, så vi kan ikke gøre noget direkte for at sætte vores vilje igennem, selvom vi har tabt tålmodigheden med bestyrelsen. Men vi behøver ikke hjælpe dem økonomisk, siger Carsten Rasmussen til TV ØST.

Læs også: Politikerne ønsker ny bestyrelse i Arena Næstved

Skulle der ske det, at bestyrelsen i Arena Næstved bliver siddende, er det ifølge borgmesteren et spørgsmål om tid, før de må give op og aflevere nøglerne, da pengene på et tidspunkt slipper op.

– Arena Næstved budgetterer allerede nu med underskud næste år – og her har de indregnet både optimistiske sponsoraftaler og kommunal støtte, som endnu ikke er vedtaget i byrådet. Jeg kan godt sige, at jeg ikke tror, at et flertal i byrådet vil bevilge flere penge til Arena Næstved under de nuværende betingelser, siger Carsten Rasmussen til TV ØST.

Hvis bestyrelsen omvendt accepterer det stillede ultimatum, vil en ny bestyrelse være på plads den 1. februar.

Desuden vil borgmesteren gerne oprette et råd blandt brugerne i hallen, som skal høre mere om driften af anlægget.

Kommentarer