Mød de store forfattere på biblioteket
Sammen med Danmarks Radio og biblioteker landet over sætter vi fokus på seks store danske forfattere. Velkommen til Klassiker-Kampen på Næstved Bibliotek onsdag den 16. maj kl. 16.30-18.00.
I Klassiker-Kampen giver vi ordet til de store klassikere og lader dem kæmpe om tilhørernes gunst via både kendte og ukendte værker. To litteraturformidlere duellerer på forfatternes vegne, når de på skift læser tekster højt fra seks udvalgte forfattere. En ordstyrer styrer slagets gang, og publikum bestemmer, hvem der vinder. Klassiker-Kampen har fokus på at sætte klassikerne i scene og i nye rammer, hvor det stadig er forfatternes ord, der er i fokus.
DR og bibliotekerne vil have danskerne til at læse mere. I samarbejde med bibliotekerne kickstarter DR i uge 19 en indsats om læsning, som skal give danskerne lyst til at læse flere bøger. Som fyrtårn i indsatsen viser DR1 fra den 9. maj programserien ‘Øgendahl og de store forfattere’ med komikeren Mick Øgendahl som vært.
Se mere her.
Kommentarer