Næstved By

Mød Harry Potter-tegner på Næstved Bibliotek

Torsdag d. 1 februar kl. 19-20.30 på Næstved Bibliotek, kan du møde illustrator Per O., der har lavet illustrationer til Harry Potter bøgerne.

Den danske illustrator og billedkunstner Per O. er kendt som manden bag verdens bedste omslagsillustrationer til Harry Potter bøgerne. Han blev kåret i skarp konkurrence med nogle af verdens bedste bogillustratorer.

I 2016 blev han tillige valgt som Årets Julemærkekunstner.

Per O. har arbejdet som professionel illustrator siden 1986. Hans billeder er blevet brugt af forlag som Gyldendal, GAD, Høst & Søn, Bonniers, KLIM, Borgen, Fremad, Peoples Press, Politikens Forlag for blot at nævne nogle.

Blandt andre, der har valgt at bruge hans illustrationer, kan nævnes Eventyrteatret, Danmarks Nationalmuseum, TV2,  det amerikanske CBS (60 minutes) og Danmarks Radio.

Hans billeder er nået langt ud over landets grænser og er bl.a. blevet anvendt i hele Skandinavien, Holland, Frankrig, Canada og USA.

I sit foredrag vil Per O. bl.a. fortælle og vise, hvordan hans illustrationer til bogomslag bliver til, hans vej fra uduelig tegner som dreng, til efterspurgt illustrator og billedkunstner, og hvordan du kan bruge fantasi til langt mere, end de fleste tror.

 

Kommentarer