Modist fra Næstved skal dekorere vinduer hos Konditori La Glace
Mathias August Borg fra Næstved har fået det ærefulde hverv at dekorere vinduerne på Konditori La Glace, i forbindelse med modeugen i København til februar. Det fortæller sn.dk.
– Vinduerne kommer til at være en blanding af det, jeg arbejder med, og alt det jeg er inspireret af, siger Mathias August Borg til avisen. Han arbejder til dagligt som modist og fleurist på Det Kongelige Teaters hatteværksted.
Konditori La Glace blev grundlagt 1870 og har, efter eget udsagn, i seks generationer leveret livskvalitet til københavnerne og andet godtfolk.
Siden 2008 konditoriet været en del af Copenhagen Fashion Week. Mode og kager er nemlig nært beslægtet i design, snit, farver og ynde.
– Jeg arbejder mest med teaterhatte, men vinduerne kommer til at vise et bredt udsnit af alt det jeg arbejder med, siger Mathias August Borg.
Chefkonditor Lars Juul har fulgt Mathias August Borgs arbejde på hatteværkstedet, for at finde inspiration til de kager der også bliver en del af udstillingen. Lars Juul skal skabe forskellige kager hvert af de fire temaer som Mathias August Borg præsenterer.
– Det er et virkeligt spændende og anderledes projekt. Det er en stor ære at få lov til, slutter han.
Udstillingen kan ses fra 1. februar.
Kommentarer