Uddannelse

Mobilfrie frikvarterer øger pigernes fysiske aktivitet

Især pigerne bevæger sig mere i de mobilfrie frikvarterer, viser den nye undersøgelse fra Syddansk Universitet. Foto: Leif Tuxen.

Eksperiment med mobilfrie frikvarterer blandt elever på folkeskolens mellemtrin viser positive effekter for elevernes bevægelsesadfærd – særligt for pigerne. Det viser et nyt studie udført af forskere fra Syddansk Universitet, der er det første af sin slags.

I efteråret 2020 gennemførte forskere fra Institut for Idræt og Biomekanik på SDU eksperimentet Mobil-fri-kvarter på seks danske skoler. Formålet med eksperimentet var at undersøge, hvad der sker med elevernes bevægelsesadfærd i frikvartererne, når de ikke har deres mobiltelefon. 

Eksperimentet blev gennemført med støtte fra Nordea-fonden.

I alt sin enkelhed gik eksperimentet ud på, at elever i 4.-7. klasse skulle placere deres mobiltelefon i et ’mobilhotel’ hver morgen, når de mødte i skole i en periode på fire uger.

Resultaterne fra studiet et netop udkommet

Mobil-fri-kvarter viste sig at have en positiv effekt på elevernes aktivitetsniveau, hvis man sammenligner med deres aktivitetsniveau før eksperimentet, idet andelen af elever som bevæger sig i frikvarteret, steg med 5% (fra 58%-63%).

På tværs af køn var det især pigerne, der øgede deres aktivitetsniveau, idet pigerne var 8% mere aktive under eksperimentet, og drengene var blot 1% mere aktive. 

– Det interessante ved det her eksperiment er, at det er pigerne, som er mere aktive end før, og det er uden, at vi gør noget aktivt for, at de skal bevæge sig, forklarer projektleder og lektor Charlotte Skau Pawlowski.

– Piger er generelt mindre aktive end drenge, og derfor har der i en del år været fokus på, hvordan vi kan få flere piger til at bevæge sig. Dette eksperiment viser, at vi ved at fjerne mobiltelefonen faktisk kan understøtte, at flere piger bevæger sig i frikvarteret, fortsætter Charlotte Skau Pawlowski. 

Cirka halvdelen af eleverne ønskede at fortsætte med frikvarterer uden mobiltelefoner

Lige knap halvdelen af eleverne (46%) syntes, at det var en god ide at forsætte med mobilfrie frikvarterer efter eksperimentet – igen skilte pigerne sig ud ved, at flere piger (53%) end drenge (40%) syntes, at det var en god ide at have frikvarterer uden brug af mobiltelefoner. Også langt flere af de yngste elever (63%) syntes, at det var en god ide at forsætte med mobilfrie frikvarterer end de ældste elever (33%).

– Vores undersøgelse viser, at godt halvdelen af eleverne ønsker mobilfrie frikvarterer. Ønsker man at det mobilfrie frikvarter skal lykkes, er det dog vigtigt, at det er baseret på samarbejde og dialog mellem lærere, elever og skoleledelse, understreger Charlotte Skau Pawlowski.

”Frikvarteret er et rum for leg, bevægelse og stærke fællesskaber, men mobilen fylder rigtig meget for mange børn. Det er derfor interessant at se, at eksperimentet har fået flere – og især pigernes – aktivitetsniveau op. Vi håber på, at flere vil lade sig inspirere af resultaterne, så børn og unge hjælpes godt på vej,” siger Uddelingschef Christine Paludan-Müller fra Nordea-fonden. 

Info om eksperimentet

  • Seks danske skoler deltog i en fireugers periode i efteråret 2020.
  • Mens eksperimentet stod på, skulle eleverne aflevere deres mobiltelefon om morgenen, når de mødte ind. De fik den tilbage, når skoledagen var slut. Det stod lærerne frit for at bruge mobiltelefoner i undervisningen.
  • Data bestod af systematiske observationer (SOPLAY) samt spørgeskema.
  • Data blev indsamlet ugen før eksperimentet trådte i kraft (baseline) og igen i den sidste uge af eksperimentet (follow-up).
  • I alt deltog 924 elever i eksperimentet: 169 elever på 4. årgang, 273 elever på 5. årgang, 264 elever på 6. årgang, samt 218 elever på 7. årgang.
  • Ud af de 924 elever deltog i alt 834 elever i det empiriske materiale (90%) ved baseline og 843 elever (91%) ved follow-up.
  • Eksperimentet Mobil-fri-kvarter er udviklet og gennemført af forskere fra forskningsenheden Active Living på Institut for Idræt og Biomekanik på SDU og støttet af Nordea-fonden. Eksperimentet er det første af sin slags – både nationalt og internationalt.
  • Eksperimentet skal tages med det forbehold, at det er foretaget under corona-epidemien, hvor frikvartererne var lidt anderledes. Dog var frikvartererne uændret fra baseline til follow-up.
  • Eksperimentet er støttet af Nordea-fonden.

Kommentarer