Næstved By

Mit Kæreste Eje optages på Næstved Messen

Næstved Messen byder i år på alt lige fra spændende udstillere, fede konkurrencer til optagelser til ‘Mit Kæreste Eje’.

Det bliver nogle dage fyldt med oplevelser, når Næstved Messen løber af stablen lørdag den 25. februar og søndag den 26. februar i Næstved Hallerne.

‘Mit Kæreste Eje’ kigger blandt andet forbi messen for at optage direkte. Optagelserne vil foregå lørdag den 25. februar klokken 12.15, og alle fra Næstved er mere end velkomne til at få en vurdering af deres antikviteter.

Vurderingschef fra Lauritz.com, Steffen Dinesen, vil give en kontant vurdering af de medbragte sager. Kan man ikke nå det til 12.15, er Lauritz.com til stede på messen lørdag og søndag fra klokken 10.00 til 16.00.

Udover optagelser står Næstved Messen naturligvis på udstillere, konkrrencer, messetilbud, smagsprøver, gode råd og meget andet.

Få gratis adgang

Så længe lageret haves, kan man hos messens udstillere, lokale dagligvarebutikker og på tankstationer i Næstved og omegn få gratis billetter til Næstved Messen.

Man kan læse mere om Næstved Messen på www.naestvedmessen.dk.

Kommentarer