Næstved By

Mistænkelig opførsel førte til anholdelse

Foto: arkiv

En opmærksom civil vagt ved Bauhaus på Messebuen i Næstved lagde i går ved 12-tiden mærke til to mænd og en kvinde, der opførte sig mistænkeligt.

Vagten fulgte efter de tre personer hen til en nærliggende isenkræmmer, og her så vagten, at de stjal varer fra forretningen.
Vagten foretog herefter en civil anholdelse og tilkaldte politiet.
Det viste sig, at trioen også havde stjålet varer fra Bauhaus, og de blev alle tre anholdt og sigtet for butikstyveri.
Det drejer sig om en 38-årig mand uden fast bopæl, en 45-årig kvinde uden fast bopæl og en 57-årig mand fra Dragør.

Kommentarer