Mistænkelig mand nu anholdt ved Netto i Ringstedgade
Fredag middag var politiet mødt kampklare op ved Næstved Sygehus og den kommunale administrationsbygning i Rådmandshaven. En mand havde udvist en mistænkelig adfærd, men han er nu anholdt. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.
Vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kan bekræfte, at politiet var på jagt efter en bestemt person.
– Vi havde en hændelse med en person, der har vist en mistænkelig adfærd ved sygehuset. I den forbindelse ledte vi efter ham, siger vagtchef Mikkel Kærsgaard til TV ØST.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har oplyst til TV ØST, at de netop har anholdt ham ved Netto i Ringstedgade.
– Der antræffer patruljen ham og anholder ham udramatisk. Lige nu er han på politigården, og så udreder vi sagens forløb, siger vagtchef Mikkel Kærsgaard.
– Jeg kan ikke komme ind på det nu på grund af efterforskningshensyn, siger vagtchefen og oplyser, at politiet igen så småt er på vej væk fra område
Kommentarer