Miriam Mandipira på Hotel Vinhuset
Miriam Mandipira er af nogle udnævnt til Danmarks nye store jazzdronning. Sammen med “Her Danish Friends” gæster hun torsdag den 9. november kl. 20 i Orangeriet på Hotel Vinhuset.
I 2010 dannede hun »Her Danish Friends« og har sammen med musikerne arbejdet målrettet på at fremelske et udtryk, hvor alle hendes musikalske talenter kommer i spil.
Den alsidige kunstner, der er inspireret af blandt andre Ella Fitzgerald, Etta James, Bessie Smith og Aretha Franklin, har optrådt ved adskillige kirkekoncerter, på spillesteder og festivaler i Skandinavien og Afrika – alle steder med forrygende reaktioner og anmeldelser.
I 2016 modtog hun en Danish Music Award som Årets Bluessanger.
Intensitet og indlevelse er også kendetegnede for de fire musikere, der akkompagnerer hende. Det er Christian Søgaard på klaver, keyboard og kor, Erik Sørensen på saxofoner, Jens Holgersen på kontrabas og Carsten Milner på trommer.
Kommentarer