Mindre brand på Cafe Gadepejlet
Torsdag morgen opdager en tilfældig forbipasserende, at det ser lidt mistænkeligt ud på Cafe Gadespejlet.
Der var opstået ild omkring bardisken og det kan være nogle oversete stearinlys som har været skyld i branden. Den forbipasserende alarmerede derfor Sydsjælland & Lolland Falsters Brandvæsen, som hurtigt kom til stedet og fik slukket ilden.
Indehaverne af Cafe Gadespejlet Renè og Marlene Holse, blev ringet op af deres udlejer, og kom først frem til Cafè Gadespejlet efter at brandvæsnet havde forladt stedet.
– Vores indgangsdør er smadret, men branden fik gudskelov ikke rigtig fat, så skaderne er meget små. Her er sodet godt til, og her ligger en del vand så vi har lukket i dag. Vi vil knokle med at få gjort cafèen klar til den store ølfestival i morgen i Næstved, hvor jeg forventer at vi kan åbne igen til normal tid, fortæller Renè Holse.
Kommentarer