Samfund

Millionsjusk får ingen konsekvenser

Næstved Kommune: Flere års lønsjusk til to pædagoger i naturskolen Fjordhuset i Karrebæksminde får ikke konsekvenser for nogle af de ansvarlige i sagen. Det besluttede et enigt byråd tirsdag.

Tirsdag den 11. oktober blev det i byrådet besluttet, at der ikke skal ske mere i sagen om fejlagtig lønudbetaling til to pædagoger, som ikke var ansat ved Næstved Kommune, skriver Sjællandske.

Det eneste Næstved Kommune får som kompensation for de 1,2 millioner kroner, er Fjordhusets kajakker, redningsveste, fiskegrej, cirkustelt og et folkevognsrugbrød.

Læs også: R: Tætte bånd mellem bestyrelse og ansatte skyld i millionsjusk

Det radikale byrådsmedlem, Lars Hoppe Søe, stod alene i byrådet. Han havde krævet sagen forelagt for byrådet, og ønskede samtidigt også opbakning til en juridisk undersøgelse af, om der kan rejses erstatningskrav mod bestyrelse eller ledere i Smakken. Alle endte dog med at være enige om, at sagen ikke får konsekvenser for hverken ledere eller bestyrelse.

Da Jørgen Christiansen (S) var privat medlem af bestyrelsen i Smakken og Fjordhuset, blev han erklæret inhabil, og deltog derfor ikke i byrådet behandling af sagen.

Kommentarer