Holmegård

Millioner til Næstved og Haderslev

Foto: Danske Spil

Mens solen har skinnet hele weekenden, har millionerne regnet ned i det sydlige Danmark.

For selvom førstepræmien ikke blev vundet i lørdagens Lotto, så blev der vanen tro trukket lod om 2×1 million kroner i Millionærgarantien.

I denne omgang kan Danske Spil sende milliongevinsterne mod den sydlige del af Danmark.
Den ene heldige vinder spillede med fra Haderslev og havde satset på 20 rækker, som blev købt på danskespil.dk.

Den anden heldige vinder kommer fra den modsatte ende af landet.
I Næstved valgte en sydsjællænder nemlig at afslutte indkøbsturen i SuperBrugsen Fensmark af med at købe en Lotto kupon, og det viste sig at være klogt. Den udløste nemlig aftenens anden milliongevinst.

Det er tredje gang i år, at vi kan sende en gevinst afsted mod Haderslev.
Endnu vildere er det dog, at det er anden gang i år, at SuperBrugsen i Fensmark sælger en Lottokupon, der udløser en gevinst i Millionærgarantien. Det skete nemlig også i februar.

Danske Spil har endnu ikke været i kontakt med vinderne, men vi ønsker et stort tillykke.

Da førstepræmien ikke blev udløst, stiger puljen nu til 13 millioner kroner, som kan vindes næste lørdag.

Vindertal:

3, 10, 16, 17, 24, 25, 35

Tillægstal:

34

Lotto:

– Lotto startede d. 7. oktober 1989 og trækkes fast hver lørdag aften.

– Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, der betyder, at der hver uge desuden bliver trukket lod om 2×1 mio. kr. blandt alle spillede rækker.

– Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kr.

Kilde: Danske Spil

Kommentarer