Næstved By

Mikroovn brændt af på Omøvej torsdag aften

Næstved: En beboer i en lejlighed på Omøvej i Næstved, kom torsdag aften ved et uheld til at sætte ild til en mikroovn, der stod på et keramisk komfur.

Torsdag den 1. december klokken 19.49 lød alarmen hos Midt- og Sydsjællands Brand & Redning i Næstved: Meldingen lød på bygningsbrand i en etageejendom på Omøvej i Næstved.

Det viste sig at der ved en fejltagelse var blevet tændt for en kogeplade, så der gik ild i en mikroovn der var placeret på et keramisk komfur. Det skriver Media Næstved.

Da brandmændene nåede frem havde beboeren i lejligheden selv slukket den mindre brand.

Lejligheden fik lidt røg- og sodskader og en person fra ejendommen blev tjekket for røgforgiftning, i en tilkaldt ambulance.

Kommentarer