Mike Zito serverer ægte amerikansk blues
Den ægte lyd af amerikansk blues kan opleves i Vershuset fredag den 29. september, hvor Mike Zito giver koncert. Mike Zito begyndte at synge som 5-årig, og som teenager havde han allerede banet sig vej ind på musikscenen i St. Louis. Han forelskede sig hurtigt i bluesgenren og i historierne fortalt af countrysangere.
Fra 1998 og årene fremefter har Mike Zito udgivet 12 albums, vundet adskillige Blues Music Awards og turneret i USA, Canada og Europa. Nu har han samlet sit band for at give publikum en oplevelse i særklasse.
Hans kærlighed til livet og stræben efter lykke kan mærkes i hver en node, han synger og spiller. Der er lagt op til en aften med ægte musikalsk nærvær og – selvfølgelig – blues!
Kommentarer