Snesere

Midtsjællands Kammerkor i Snesere Kirke

Søndag d. 17. december kl. 16 er der  julekoncert med klassisk musik i Snesere kirke.  Midtsjællands kammerkor –og orkester , i alt 35 korsangere og musikere, dirigeret af Anders Grunth og Hans Krarup , og med tenorsangeren Magnus Vassbotn fra DR koncertkoret som solist, fylder det store, dejlige kirkerum med julemusik.   

Musikken er af Bach, Purcell, Händel, Massenet , Adam, Tosti og Morricone. Desuden synger koret  kendte danske julesalmer, og tilhørerne får også rørt stemmebåndene i fællessalmerne ”Dejlig er den himmel blå” og ”Dejlig er jorden”.

Efter koncerten byder menighedsrådet på en forfriskning i våbenhuset.

Det koster 50 kr. at overvære koncerten , som venligst bedes medbragt i kontanter. Mobile Pay kan dog undtagelsesvis benyttes.

Kommentarer