Midtsjællands Kammerkor i Snesere Kirke
Søndag d. 17. december kl. 16 er der julekoncert med klassisk musik i Snesere kirke. Midtsjællands kammerkor –og orkester , i alt 35 korsangere og musikere, dirigeret af Anders Grunth og Hans Krarup , og med tenorsangeren Magnus Vassbotn fra DR koncertkoret som solist, fylder det store, dejlige kirkerum med julemusik.
Musikken er af Bach, Purcell, Händel, Massenet , Adam, Tosti og Morricone. Desuden synger koret kendte danske julesalmer, og tilhørerne får også rørt stemmebåndene i fællessalmerne ”Dejlig er den himmel blå” og ”Dejlig er jorden”.
Efter koncerten byder menighedsrådet på en forfriskning i våbenhuset.
Det koster 50 kr. at overvære koncerten , som venligst bedes medbragt i kontanter. Mobile Pay kan dog undtagelsesvis benyttes.
Kommentarer