Midt- og Sydsjællands Brand og Redning mangler brandmænd
Midt- og Sydsjællands Brand og Redning har ikke nok mandskab, og kunne godt bruge ti mand mere fordelt på de ni lokale brandstationer.
Ti deltidsansatte brandmænd ekstra er, hvad Midt- og Sydsjællands Brand og Redning godt kunne bruge på de lokale brandstationer i området.
Ifølge brandchef fra Midt- og Sydsjællands Brand og Redning, Erik Andersen, går det med det nuværende mandskab i dagligdagen. Men, robustheden i mandskabet forsvinder ifølge ham, når der skal trækkes på de samme hver gang.
Læs også: Endelig beslutning: Brandstation i Herlufmangle lukker ikke
Ifølge Danske Beredskaber er manglen på deltidsansatte brandfolk en stigende tendens, og i regionen mangler cirka 50, som frivilligt har lyst til at trække i brandmandsuniformen.
Arbejdet som deltidsansat brandmand er lønnet, og giver mellem 60.000 – 100.000 kroner årligt afhængigt at antallet af brande, man rykker ud til.
Kommentarer