Navnenyt

Michael Perch til tops på Socialdemokraternes liste

Socialdemokratiet lægger op til en foryngelseskur i sin byrådsgruppe. Det ligger klart efter en urafstemning i partiets lokalafdeling. Den kun 27-årige Michael Perch får pladsen som nummer 2 på opstillingslisten til det kommende kommunalvalg, mens viceborgmester Daniel Lillerøi, 36, besætter trejdepladsen.

Det var på forhånd afgjort, at borgmester Carsten Rasmussen skal være partiets spidskandidat. Men de øvrige pladser skulle fordeles blandt i alt 23 kandidater.

Michael Perch, sidder ligesom Daniel Lillerøi i det nuværende byråd, hvor han er i gang med sin første periode. Ved sidste valg var Daniel Lillerøi nummer otte på opstillingslisten.

En af de kandidater, som rykker ned på listen, er formand for Næstved Havn, Per Sørensen, der sidste gang var nr. 3. Denne gang måtte han tage til takke med en 10. plads. Formentlig dog stadig nok til at opnå valg, da Socialdemokraterne i øjeblikket har 14 mandater i byrådet.

Den endelige opstillingsliste for Socialdemokraterne får følgende udseende:

1. Carsten Rasmussen
2. Michael Perch
3. Daniel Lillerøi
4. Hanne Sørensen
5. Linda Frederiksen
6. Jørgen Christiansen
7. Tina Højlund Pedersen
8. John Lauritzen
9. Charlotte Roest
10. Per Sørensen
11. Christian v. Benzon
12. Kristoffer Petersen
13. Helle Jessen
14. Brian Hornbak
15. Dusan Jovanovich
16. Aligo Francis
17. Marianne Olsen
18. Henrik Rasmussen
19. Jan Grabas
20. Michael Rex
21. Michael Jørgensen
22. Evals Gruevski
23. Mohamed BeihaIba
24. Jens Haugaard.

Kommentarer