Næstved By

Metal Rally indtager Næstved

Der bliver fart over feltet og benzin i luften, når Metal Rally 2019 afholdes den 20. juni hos EUC Sjælland i Næstved. Her skal erhvervsskoleelever køre ræs til den store guldmedalje.

Hvert år afholdes Metal Rally på flere erhvervsskoler i hele landet, hvor eleverne får lov til at afprøve deres motorløb-talent på skolens område.

Metal Rally er et samarbejde mellem ​Dansk Automobil Sports Union (DASU) og Dansk Metal, og arrangementet har eksisteret siden 2010.

I mødet med motorsporten får de unge også afløb for deres fartbehov, så veje og gader ikke bruges som personlige racerbaner. Siden Metal Rallys start har mere end 6.000 elever og lærlinge stiftet bekendtskab med klubrally.

Besøget hos EUC Sjælland, er det fjerde stop for 2019-udgaven af Metal Rally.

Eleverne bliver først introduceret til sikkerhed og det tekniske i at køre rally, og herefter går det løs i de to Ford Fiesta’er, der stilles til rådighed på dagen. Til slut kåres dagens vindere.

 

Kommentarer