Næstved By

Mere end 1100 fugle aflivet i Næstved

Der er for første gang siden 2005 konstateret Newcastle disease i Danmark. 

Fødevarestyrelsen har den 1. juni 2022 påvist det første tilfælde af Newcastle disease (ND) i Danmark siden 2005.

Newcastle disease er en meget smitsom virussygdom hos fugle.

Sygdommen er bl.a. konstateret i to duehold i hhv. Stenstrup og Stenbæksholm nær Næstved. De to duehold har samme ejer.
Dueholdet i Stenstrup består af et enkelt duehold på ca. 100 duer.

Dueholdet i Stenbæksholm er beliggende i en dyrekoloni bestående af flere andre duehold samt hobbyhøns og stuefugle, ialt ca 1000 dyr.

Senest er kolonihaveforeningen på Ålestokvej i det sydvestlige Næstved nu også ramt.
Torsdag aften rykkede Fødevarestyrelsen ud til kolonihaveforeningen, fordi Statens Serum Institut har konstateret smitte med sygdommen Newcastle Disease i prøver fra flere af foreningens fugle.
Fødevarestyrelsen har aflivet alle fugle og fjerkræ på de to lokaliteter, og oprettet en 3 km beskyttelseszone og en 10 km  rundt om de smittede lokaliteter.

Kommentarer