Mellemblond kommer og spiller på Vershuset
Næstved: Bandet Mellemblond, som både spiller rocksange og stille klaverballader, kommer og spiller på Vershuset i Næstved.
Fredag den 14. oktober fra klokken 20.30 til klokken 23.59 spiller Mellemblond på Vershuset, Grønnegade 10, Næstved.
Mellemblond er poetisk, vedkommende og knivskarp, og udkom den 20. april 2015 med deres tredje album ”FRA ET STED”. Singlen blev både spillet på P4 og P6, og blev fulgt op af et særligt remake af nummeret ”Nord”, som Trentemøller stod bag.
Albummet blev i Berlingske kaldt en af årets allerfineste dansksprogede rockplader, og blev i GAFFA udråbt som kandidat til ”årets danske album”.
Til koncerten bliver der også dykket ned i det imponerende bagkatalog med sangene fra albummet ”Lysvågen”, som blev nomineret til fire Steppeulve i 2013.
Billetter koster 80 kroner + forsalgsgebyr, og kan købes på Billetlugen. Ved indgangen koster billetter 100 kroner.
Kommentarer