Næstved By

Melding om fastklemte ved uheld på Ny Præstøvej

5 ambulancer, 5 andre redningskøretøjer samt et par politibiler blev fredag aften sendt ud til Ny Præstøvej ved SkovGrillen lidt uden for Næstved efter melding om et færdselsuheld med fastklemte.

. En Nissan var kørt op bag i en større BMW, og flere personer formodedes teknisk fastklemte og skulle derfor hjælpes ud af de ødelagte biler med forsigtighed, da den hårde medfart kunne have forårsaget brud på ryg og nakke.

Hvor mange, der måtte en tur omkring sygehuset, og hvilke skader, personerne havde pådraget sig, vides ikke i skrivende stund. Men ingen skulle være kommet alvorligt til skade. Hvad der ligger til grund for uheldet, er politiet ved at finde årsagen til.
Præstøvejen var ikke helt lukket under oprydningen, da trafikken stille og roligt, uden problemer blev ledt inden om SkovGrillens parkeringsplads. Efter en lille time var vejen igen ryddet så meget, at trafikken uhindret kunne passere uheldstedet.

Foto: Preben Madsen

Kommentarer