Megaseje, dygtige iværksættere i Næstved
Thor Mejsner, William Hansen, Laura Jensen og Jakob Spodsberg er gået sammen om at skabe et sted, hvor alle unge iværksættere er velkomne til at komme og arbejde.
Stedet hedder Remisen, og for at skaffe midler til opstarten har de fire oprettet en kampagne på crowdfunding-platformen Kickstarter:
Remisen er et gammelt togvogns-værksted og garageanlæg ejet af DSB. Det nye kontorfællesskab skal indbetale depositum for lejemålet, og der skal bruges penge til indretning.
Kampagnen har allerede givet iværksætterne en tredjedel af de knap 100.000 kroner, der er brug for. Det er nemt at give et bidrag, og vi skulle hilse fra Thor, William, Laura og Jakob og sige, at alle indbetalinger er velkomne, store som små og både fra privatpersoner og fra virksomheder.
Vil du også være med til at hjælpe Næstveds unge iværksættere?
Næstved Erhverv håber, at du og din virksomhed vil svinge dankortet og bakke op om de unges initiativ.
Kampagnen er aktiv indtil fredag den 22. juni 2018 kl. 12.00.
Kommentarer