Medlem af Satudarah anholdt og sigtet for knivstikkeri
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har i dag sigtet en 28-årig mand, der er fuldgyldigt medlem af rockergrupperingen Satudarah, for knivstikkeri.
Onsdag den 4. januar har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i Næstved anholdt en 28-årig mand, der er fuldgyldigt medlem af rockergrupperingen Satudarah.
Han sigtes for et knivstikkeri, der foregik på Jernbanegade i Næstved den 26. december 2016 tidligt om morgenen, hvor en 25-årig mand blev stukket i maven med en kniv.
Læs også: 25-årig mand stukket med kniv på Banegårdspladsen
Den anholdte fremstilles i grundlovsforhør i retten i Næstved i morgen formiddag med krav om fængsling. Der vil blive begæret lukkede døre under retsmødet.
Kommentarer