Næstved By

Meditativ askeonsdagsvandring i midtbyen

Onsdag den 26. februar kl. 19.30
Flere af byens præster og kirker inviterer til en mere end 1000 år gammel tradition, når der onsdagen efter fastelavn holdes meditativ vandring i midtbyen. Vandringen på ”askeonsdag” indleder de 40 fastedage i kirkernes kalender frem mod påske.
Vi går fra Sct. Peders Kirke kl. 19.30 via den fritlagte Suså til Kapellet på Gamle Kirkegård, og videre op til Vor Frue Kirke på Præstøvej, hvor vandringen sluttes med en kort gudstjeneste.
Afslutningsvis er der kirkekaffe.
Ved askeonsdagsmessen i Vor Frue kirke går vi op til alteret og får tegnet korsets tegn for panden med aske eller strøet aske i håret. Brugen af asken er et symbol på forgængelighed. Mennesket er, ifølge den kristne tro, skabt ud af støv og skal blive til støv. Asken minder derfor om, at mennesket intet er uden Gud.
Arrangør & medvirkende: Næstved Økumeniske Præstegruppe (NØP)
Yderligere info:
Sygehuspræst Hanne Kofoed Sørensen
Tlf. 40871737

Kommentarer