Mavedans er kommet til Næstved

Skrevet af: Katja Sommer
Den 24. januar starter der et mavedans motionskursus hos Næstved Aftenskole.
Denne eksotiske dans er en af de ældste former for dans, der eksisterer, men er først kommet til Europa i 1800- tallet. Mavedans er en skånsom motionsform, som giver minimal risiko for skader og slid på knæ og ryg og er forbundet med kroppens naturlige bevægelser.
Der lægges meget vægt på at træne en flot holdning, som giver en stolt og sikker udstråling. Igennem smukke koreografier træner man kondition, koordination, smidighed og muskelstyrke på én gang.
Ens koncentrationsevne skærpes, koordinering forbedres og kropsbevidsthed øges samtidig med, at man deltager i holdtræning med andre kvinder, der gerne vil gøre noget ekstra ud af deres feminine side.
Dette er en foreningsnyhed indsendt af Katja Sommer fra DOF Næstved Aftenskole. Du kan også indsende nyheder under INDSEND NYHED i topmenu.
Kommentarer